Book nu
DanskEnglish

Citronkage

03-04-2018 09:37
af Susanne Iversen
(kommentarer: 0)

En kage bliver til..

En dag faldt vi over en opskrift på citronkage i Isabellas (magasin). Den blev testet derhjemme men ikke godkendt. Opskriften indeholdt birkes. Det smagte egentlig meget godt, men vi blev hurtigt enige om, at birkes har det med at sætte sig i tænderne, og det er der ingen, der synes er særlig flatterende. Derfor blev de slettet fra opskriften med det samme.

Hos os er det vigtigt at en kage holder sig frisk. Den skal kunne tåle at blive frosset, tøet op og stå fremme en halv times tid uden at blive tør. Derfor valgte vi også at tilsætte lidt citronsaft.

Nogen vil nok mene, at det er nemmere at bestille kager og bagværk som bakeoff. Det er det også, men som før skrevet, så kan vi godt lide at sætte et personligt præg på tingene. Vi sætter også en stor ære i at servere noget, vi selv har lavet og skabe en hjemlig hyggelig stemning.

Opskriften på den lækre kage kommer her.  

 

Opskrift på citronkage

Ingredienser:

175 g                 stuetempereret smør

200 g                 sukker

3 stk                   store æg

200 g                 hvedemel

50 g                    mandelmel

1 knsp                fint salt

1,5 tsk               bagepulver

1 tsk                   vanillesukker

Revet citronskal af en hel usprøjtet citron

Saften fra en halv citron

 

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker til det er luftigt og lyst.

Tilsæt æggene et ad gangen.

Vend de tørre ingredienser sammen og si dem i dejen.

Riv skal af citron i og rør rundt. Tilsæt evt. citronsaft.

Bages i en form på 30x22 cm ved 175 grader, almindelig ovn, i ca. 25 minutter.

 

Tip: Pynt gerne kagen med citronglasur som fremhæver den lækre smag af citron endnu mere. Kagen kan sagtens bære det.

 

Glasur:

100 g flormelis

2 spsk citronsaft

Lidt kogende vand

 

Bland ingredienserne sammen og hæld glasuren over den lune kage. Lad den sætte sig inden kagen serveres.

 

Rigtig god fornøjelse :-)

 

// Jeanette 

 

Tilbage

Tilføj en kommentar
Rønhave
Hestehave 20, 6400 Sønderborg
CVR 68517311
+45 61 319 419
ronhave@ronhave.eu