Book nu
DanskEnglish

Rødebede muffins

20-10-2017 14:13
af Susanne Iversen
(kommentarer: 0)

Rodefrugter kan bruges til lidt af hvert

Rødbedemuffins

Rødbede muffins

Når vejret er lidt trist udenfor, så er det rart at kunne hygge indendøre, og vi elsker at bage kager. Disse små muffins har vi snart bagt i 7 år. Gennem årene er det blevet til mange forskellige slags muffins. Vi bruger dem på vores morgenmadsplatter og til arrangementer, når vi laver kagesymfoni. De små kager i hvidt papir med sorte stjerner vender vi tilbage til gang på gang, de er nemlig fantastiske, for de slipper ikke kagen under bagningen. Vi er ret forfængelige, når det kommer til udtrykket af kagerne. Det er lige til at få (endnu flere) grå hår af, når man har brugt tid på, at noget skal se pænt ud, og det så er noget så dumt som papirformen, der ødelægger resultatet.  

Tilbage til de kære rodfrugter.

Ligesom kaftofler kan gøre en kage lækker og luftig, kan rødbeder gøre det samme også efter frysning, så derfor er de velegnet til en hyggeaften, en fødselsdag eller med i børnehaven (man må godt få to). De små muffins er også nemme at gøre rigtig festlige eller bare hurtige at supplere med, når der lige mangler lidt til kaffen.

Vi putter typisk almindelig glasur på, når vi serverer dem for vores morgenmadsgæster og frosting, når vi laver dem til arrangementer, og de plejer altid at være et hit :)

 

Rødbede minimuffins

Ca. 70 stk eller 1 form 20 x 30 cm

250 gram kogte blendede rødbeder

4,5 dl rørsukker

4 dl hvedemel

1,5 spsk kakao

5 æg

2 dl netrual olie

3 tsk bagepulver

2 tsk vanillesukker

1 nip salt

evt. 100 gram groft hakket chokolade

Kog rødbederne møre (ca. 1 time). Hak dem i en stavblender til mos. Kom de tørre ingredienser i en skål, tilsæt æg og olie og pisk. Vend rødbedemosen i og evt. 100 gram groft hakket chokolade. (Gem evt. halvdelen af chokoladen og drys dem i efter 3 min., så ligger de så flot i overfladen.

Bag dem i en muffinform egnet til små muffins i små papirsforme ved 180 grader i ca. 12-14 min.

 I formen 20 x 30 cm ca. 45 min ved 180 grader.

Fryseegnet

 

Go fornøjelse

Rønhave

 

Tilbage

Tilføj en kommentar
Rønhave
Hestehave 20, 6400 Sønderborg
CVR 35107452
+45 61 319 419 (mandag-fredag 9-17, lørdag 9-13, søndag 9-11)
ronhave@ronhave.eu