Æblekagen

Rønhaves hjemmebagte æblekage

Hos os er det vigtigt at en kage holder sig frisk. Den skal kunne tåle at blive frosset, tøet op og stå fremme en halv times tid uden at blive tør. Derfor har vi også prøvet nogle opskrifter af før vi vælger dem til vores morgenmadsservering.

Nogen vil nok mene, at det er nemmere at bestille kager og bagværk som bakeoff. Det er det også, men som før skrevet, så kan vi godt lide at sætte et personligt præg på tingene. Vi sætter også en stor ære i at servere noget, vi selv har lavet og skabe en hjemlig hyggelig stemning.

Opskriften på den lækre kage kommer her.  

IMG_2295

Æblekage med mandler

Dette er den lækreste og mest smagfulde æblekage vi har bagt. Tilføjelsen af mandelmel giver den en helt forrygende god smag til æblekagen. Server evt. med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis. 

  • Prep Time 15 Minutes
  • Cook Time 35 Minutes
  • Total Time 50 Minutes

Ingredients

  • 250 g. blødt smør
  • 250 g. sukker
  • 3 æg
  • 150 g. hvedemel
  • 75 g. mandelmel eller smuttede blendede mandler
  • 3/4 tsk. bagepulver
  • 3 store syrlige madæbler
  • 3 - 4 spsk. brunt rørsukker (kan erstattes med almindeligt sukker)
  • 1 tsk. kanel
  • 25 g. mandelflager

Instructions

  1. Rør smør og sukker med en håndmixer til det er hvidt -det vil sige, at sukkeret skal være helt opløst i smørret. Tilsæt et æg ad gangen, og rør mellem hver omgang. Bland mel, mandelmel og bagepulver, og vend det forsigtigt i dejen. Kom dejen i en smurt kageform (eller med bagepapir).
  2. Skræl æbler, fjern kernehuset og skær i tynde både. Pres æblebådene ned i kagedejen. Det gør ikke noget, hvis de ikke er helt dækket af dej. Bland rørsukker (eller alm. sukker) med kanel og drys over kagen. Drys til sidst med mandelflager.
  3. Bag i en 170 grader varmluft ovn, indtil den er færdig. Bagetiden kan variere fra 35 minutter til en time. Når en kødnål eller lignende kommer ren ud efter at være stukket ned i kagens midte, er kagen færdigbagt. Dæk evt. med sølvpapir undervejs, hvis kagen begynder at blive for mørk.
  4. Rigtig god fornøjelse 😉

Velkommen til en gammel gård, med skønne omgivelse, en lang historie og hvor vi giver plads til naturen og roen….

Rønhave
Hestehave 20
6400 Sønderborg
CVR: 35107452

KONTAKT 

Telefon: +45 61 319 419

Mandag – Fredag: 9-17

Lørdag: 9-13
Søndag: 9-11

E-mail: ronhave@ronhave.eu