Blog
Projekt blog- sæt i gang
Vi har længe gået med overvejelserne om at lave en blog, men vi har ikke rigtig haft tiden eller helt vidst, hvad den skulle indeholde, og hvordan vi skulle gøre det.
Mange af vores gæster spørger efter opskrifterne på vores hjemmebagte boller og kager. I stedet for at eftersende dem på mail, synes vi at det ville være nemmere (for begge parter), hvis vi kunne henvise til vores hjemmeside.
Meget af tiden på Rønhave går selvfølgelig med at servicere gæster, lave morgenmad, gøre rent, tage imod reservationer og besvare forespørgsler, men vores hverdag består også af rigtig mange andre ting.
Vi har haft et ønske om at samle det hele på ét sted, så nu skal det være.
Vi håber I har lyst til at læse med og kan bruge vores opskrifter til en hyggestund eller de små projekter til inspiration.
Rigtig god læselyst 🙂
En gammel radio og billeder skaber atmosfære
Vores gamle farmor og mormor havde virkelig mange spændende ting på loftet og i laden. Noget af det lavede vi et stort loppemarked af, men noget har vi også gemt, og det har været med til at give lidt tvist på værelserne. Vi har specielt været glade for de gamle bøger, som pynter på mange af værelserne. Nogle af bøgerne er fra farfars skolegang, som var under 1. verdenskrig, hvor alt undervisning her i Sønderjylland foregik på tysk. Det flotte hjørneskab er fra min farmor & farfars spisestue, så det har lidt patina fra den gang, man kun varmede stuerne op et par timer før, de skulle bruges.
Nye og hyggelige projekter...
På Rønhave laver vi løbende forbedringer. Nogle mere tydelige end andre. Vi maler mange af vores vægge flere gange om året, men det er forhåbentlig kun os, der kan se det. I løbet af årene kan det ikke undgås, at der kommer lidt brugsmærker, og det er jo kun et positivt tegn, som betyder, at vi hvert år kan byde velkommen til en masse glade gæster:)
Vi elsker at gå og lave små forbedringer og tiltag, som lige kan lidt andet, og så er vi overbevidst om, at det er sjovere at komme igen og igen og se, om man kan spotte vores små projekter. For vi er jo drøn heldige, at vi hver eneste sæson kan sige hej til både en masse nye gæster, men også alle vores trofaste gæster, som kommer år efter år. Nogle er vi endda heldige at sige goddag til flere gange om året, når de tager på familietur til Rønhave med et par overnatninger.
Rønhaves boller
Noget af det hyggeligste om morgenen er hjemmebagte, lune boller. Her på Rønhave er bollerne vi serverer til morgenmaden derfor altid hjemmebagt. Når vi afholder arrangementer er det også altid vores egne boller der bliver serveret med Rønhaveslagterens pålæg og den lokale æblemost.
Vi har fået rigtig meget positiv respons på bollerne og flere af vores gæster har spurgt på opskriften som de selvfølgelig har fået med hjem. Læs mere her under og du finder også opskriften her.
Madkulturen og interessen for sundhed har ændret sig siden vi startede i 2011 og derfor har opskriften også ændret sig en smule, dog stadig med den samme grundopskrift. Kernerne deri varierer lidt efter humør og hvad vi har i skuffen og så har tranebær også fundet sig vejen ind i vores boller og giver en god smag og lidt farve til bollerne.
<font color="#26513d" face="Roboto Slab, sans-serif
På Rønhave er vi meget bevidste om madspild
Vi har siden åbningen af Rønhave i 2011 valgt at servere vores morgenmad ved bordene, hvor hver enkelt morgenmadsanretning er lavet personligt til hver enkelt gæst, der kommer og spiser. Vi mener at det giver en god oplevelse for gæsten og vi har fået mange rosende ord gennemårene af vores gæster, som er vilde med den personlige betjening og at hver anretning er frisklavet og ikke har stået i flere timer. Så det der skal være koldt er koldt og omvendt det der skal være varmt er varmt.
Ved kun at lave morgenmad til det antal gæster der reelt kommer og spiser, begrænser vi vores mængden af madspild enormt. Derudover ved bestilling af morgenmad, kan hver enkelt gæst gøre opmærksom på, hvis der er noget de ikke spiser, så vi derved kan tilrette anretning til hver enkelt gæst. Er man vegetar, har gluten allergi, spiser ikke ost eller en speciel type pålæg er det muligt at ændre og det begrænser også hvad vi smider ud.
Crumble vs. Granola
Crumble er hjemmelavet og er blevet et godt oven på yoghurt eller ymer. Crumble er en blanding af brun farin og rugbrødsrester, med lidt mandelsplinter på toppen, det kommer en tur i ovnen for at give det søde og sprøde knas vi godt kan lide. For at give lidt ekstra smag og farve kan vi godt lide at drysse lidt frysetørrede hindbær i også.
Vores Granola er en blanding af havregryn og lidt forskellige nødder, kerner og tranebær. I vores granola tilsætter vi bl.a. kanel, kardemomme og vanilje hvilket giver en fantastisk smag og det helle holdes sammen med honning og bliver ristet i ovnen. Også godt oven på skyr, ymer eller yoghurt, grød mm.
Find opskrifterne nedenfor.
Museet
Der er mulighed for at gå på opdagelse på Rønhaves lille, men hyggelige museum. Her vil du finde gamle ting fra lokalområdet som f.eks. værktøj, gamle maskiner, skolemøbler, kniplinger, en gammel kane og meget mere fra før i tiden. Desuden kan du se forskellige kornsorter og avisudklip fra dengang Rønhave fungerede som forsøgsstation.
Museet er åbent tirsdag-lørdag fra kl. 10-17 fra maj-september. Om torsdagen fra kl. 10-12 er de frivillige, som står for museet der, til at fortælle om de gamle ting. Med gratis entre.
Æblekagen
Hos os er det vigtigt at en kage holder sig frisk. Den skal kunne tåle at blive frosset, tøet op og stå fremme en halv times tid uden at blive tør. Derfor valgte vi også at tilsætte nogle lokale æbler, med lidt kanel og mandler, smager forrygende godt.
Nogen vil nok mene, at det er nemmere at bestille kager og bagværk som bakeoff. Det er det også, men som før skrevet, så kan vi godt lide at sætte et personligt præg på tingene. Vi sætter også en stor ære i at servere noget, vi selv har lavet og skabe en hjemlig hyggelig stemning.
Find opskriften nedenfor
Hjemmelavet knækbrød
Vores hjemmelavet knækbrød er blevet et stort hit og vi bliver tit spurgt om opskriften, så her er den.
Det er super nemt at lave og mega lækker snack til div. Opskriften består af mel, havregryn, kerner, salt, bagepulver, olie og vand, hvilket blandes godt sammen og rulles tyndt ud og bages til de er sprøde og lækre. Man kan evt. tilsætte lidt gulerødder for at give lidt ekstra smag og farve.
Find opskriften nedenfor
Velkommen til en gammel gård, med skønne omgivelse, en lang historie og hvor vi giver plads til naturen og roen….
Rønhave
Hestehave 20
6400 Sønderborg
CVR: 35107452
KONTAKT
Telefon: +45 61 319 419
Mandag – Fredag: 9-17
Lørdag: 9-13
Søndag: 9-11
E-mail: ronhave@ronhave.eu