Praktisk Info
Ved Check-in står vores smilende team klar i vores livsstilsbutik Olde A, med info og nøgler til teltene. De er klar til at besvare spørgsmål, som du/I måtte have i forbindelse med jeres glamping ophold.
Morgenmadskurven kan hver dag hentes ved vores køkkendør mellem 7.30-10.00 alle hverdage og fra 8.00-10.00 i weekenderne på 1. sal. (Husk at oplyse om allergier m.m. i kommentarfeltet ved reservation.)
Afrejse/Check-ud
Vi elsker at sige farvel til jer, så kom gerne forbi køkkenet eller slå et smurt omkring butikken inden I drager afsted igen. Nøglen afleveres i køkkenet, sammen med morgenmadskurven inden kl. 10.00.
Afbestillingsregler:
Gratis afbestilling ved 1-2 telte – indtil 3 dage før ankomstdagen.
Afbestilles der senere, bliver beløbet for opholdet ikke refunderet.
Gratis afbestilling ved 3 telte eller mere – indtil 30 dage før ankomstdagen, og det indbetalte refunderes.
Afbestilles der senere, opkræves det fulde beløb for opholdet.
Hvis I oplever problemer eller har yderligere spørgsmål, send en mail til hallo@greenglamping.dk eller ring venligst på tlf: +45 61 319 419
Kundeservice er åben: Tirsdag til fredag 9-17, lørdag 9-13 (meget travlhed kan forekomme) søndag 9-11 (meget travlhed kan forekomme)
I bor op til vores skønne park, som er omkranset af en fredet sø og voldgrav, så tag gerne hinanden under armen og tag på havevandring. I den bageste del af haven er det tit muligt at finde et stille spot, med plads til at høre fuglende synge og strække kroppen efter en god nats søvn. Hvis du ikke har prøvet en måneskinstur, kan vi også varmt anbefale dette. Gå en tur i bare tæer og styrk dine sanser og oplev hvor meget månen kan oplyse, når der ikke er kunstigt lys til at forstyrre.
Check-in:
15.00 – 17.00
Check out:
Alle hverdage 7.30-10.00
I weekenderne 8.00 – 10.00
Lounge område
Vi har skabt en side i teltet med et par lounge stole og et lille bord, så det er muligt at sidde og hygge inden døre, hvis det nu regner eller blæser. Så pak gerne jeres yndlingsspil med i tasken.
Køkkenet
I den anden ende har vi placeret et køleskab, en nespressomaskine, el-kedel, en induktionsplade og service til 2 personer. På den lille reol finder du en pande, gryde, skærebræt, vinoplukker, salatskål m.m. For at mulig gøre et nemt lille og hyggeligt aften måltid. Tag noget med hjemmefra, eller måske har I fundet noget undervejs, eller skal forbi slagteren her på Rønhave.
Terrassen
På træterrassen foran teltet har vi valgt at lave en lille spiseplads med sejl over og sat en lille el-grill, som er til fri afbenyttelse. Vi håber I vil være med til at holde den ren og brugervenlig også for de næste. På terrassen har vi også plantet en lille urtehave, hvilket også er til fri afbenyttelse.
Regler for Green Glamping
Besøgende har ikke adgang til glamping området.
Vi kan godt lide børn & dyr, men de er desværre ikke velkommen her, da vi ønsker at skabe mulighed for ro. Minimumsalderen for check-in er 21 år, og gyldig billedlegitimation skal kunne fremvises på forespørgsel.
Rygning ser vi gerne foregår i gårdspladsen og cigaretskodderne kan efterlades i zinkspandende. Rygning i teltene og på tilhørende terrasser er ikke tilladt.
Sæt gerne mobilen på lydløs, så hører man bedst naturen. Der er max. plads til 2 i hvert telt, så I har plads til bare at slappe af.
Minimum age for check-in is 21 years old.
Vi henstiller til nattero i glamping området kl. 23.00.
Firmafester, bryllupsfester og runde fødselsdage kan vi desværre ikke være behjælplige med.
Velkommen til en gammel gård, med skønne omgivelse, en lang historie og hvor vi giver plads til naturen og roen….
Rønhave
Hestehave 20
6400 Sønderborg
CVR: 35107452
KONTAKT
Telefon: +45 61 319 419
Tirsdag – Fredag: 9-17
Lørdag: 9-13
Søndag: 9-11
E-mail: ronhave@ronhave.eu